Historie

Dyrskuepladsen i 2021.

Ribe Dyrskue er et af landets ældste dyrskuer og afholdes altid den sidste fredag i juli.

Danmarks smukkeste og ældste dyrskueplads
Hovedengen i Ribe har siden det første skue i 1865 dannet rammerne for Ribe Dyrskue. Den billedskønne placering er en vigtig del af dyrskuets DNA. Omgivet af Ribe Å og med den gamle by og domkirken i baggrunden er dyrskuets placering med til at skabe den helt særlige stemning, som ikke findes andre steder. Eller som Aage Buchreitz beskrev det i 1963:

Hovedengen, der ligger omklamret af den gamle købstads maleriske huse, hvorover domkirkens massive borgertårn rejser sig, er en af de smukkeste og mest særprægede dyrskuepladser i landet, og hvor kan man andre steder holde dyrskue midt i byens hjerte?

Omend der findes 2-3 dyrskuer ældre end Ribe Dyrskue, så er disse over årene blevet flyttet til nye lokationer. Hovedengen i Ribe er derfor i dag landets ældste aktive dyrskueplads.

Med 158 år på bagen har dyrskuet eksisteret sideløbende med mange historiske begivenheder. I det følgende ser vi på tiden fra det første dyrskue og frem til efter 1. verdenskrig.


Postkort fra Torben Hestehaves samling: Ribe Dyrskue ved århundredskiftet, tegning af Tom Petersen

Det første Ribe Dyrskue afholdes 26. juli 1865 efter den ulykkelige krig i 1864, hvor Sønderjylland gik tabt og grænsen blev rykket mod nord helt op til Ribe. Forinden var Ribe og Omegns Landboforening blevet stiftet på Ribe Rådhus den 28. maj 1863, på initiativ af stiftamtmand H. C. Nielsen. Foreningen blev oprettet bl.a. med henblik på at afholde dyrskuer.
Den nye grænse betyder, at en stor del af den nystiftede forenings område ikke længere er tilknyttet moderlandet. Grænsen kommer derfor til at sætte et stort præg på det første dyrskue, hvor det hævdes, at ca. 1000 sønderjyder rejser til Ribe for at deltage. Ringriderkorpset rider inden skuet til både Egebæk Kro og Skallebæk Mølle for at tage imod de mange gæster fra Sønderjylland. De rider videre mod Sønderportsbro, hvor de to imponerende optog samles og går gennem byen til torvet med musikanter i spidsen. På torvet byder stiftamtmanden velkommen, og således bliver Ribes allerførste dyrskue en national festdag!
Resten af arrangementet foregår på Hovedengen, og dagen slutter med dans på en estrade og festfyrværkeri.
Ribe Dyrskue har fået en god premiere og det danner grund for det særligt folkefestlige, der også i dag er et særpræg ved dyrskuet.



Grænsen lukkes
Efter 1865 afholdes der dyrskuer hvert år og fortsat med deltagelse af dyreudstillere syd for den nye grænse. Det sættes der imidlertid en stopper for, da grænsen lukkes i 1877. Landboforeningen giver dog ikke op. I stedet afholdes et ”bidyrskue” i Rejsby, hvor de slesvigske boende medlemmer af foreningen kan få deres dyr bedømt. Disse bidyrskuer fortsætter, indtil grænsespærringen bliver ophævet igen i 1882. Der er generelt god tilslutning til dyrskuerne og der kører ekstratog fra og til Bramming.

Dyr fra marsk og geest
I 1884 kommer der en kurre på tråden. Et nedsat udvalg skal komme med forslag til ændringer af dyrskue-reglerne. På næste generalforsamling forkastes alle udvalgets forslag, og medlemmerne af udvalget melder sig ud af foreningen. Stridsspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt man kan bedømme dyr fra marsk og geest sammen – altså dyr der græsser i marsken eller på geesten (det højere land bag marsken). Hurtige forhandlinger ender med et nyt forslag, som alle kan tilslutte sig.
Kvæget bedømmes herefter i 4 rækker: 1) Slesvigsk kvæg, 2) Kvæg af marsken, 3) Kvæg af geesten og 4) Kvæg af andre rene racer. Stridsøksen begraves herefter – for en tid.

En tid med Højre-Venstre splittelse
I Danmark er der imidlertid regeringskrise, idet Landstinget (med konservativ/højre dominans) og Folketinget (med Venstre dominans) er uenige om ledelsen af landet. I Ribe sker det samme i landboforeningen. Årets generalforsamling afvikles uden mislyde – i hvert fald i referatet. Men blot 18 dage senere udsendes et opråb til Ribes borgere. Højrefolkene føler sig systematisk udelukket ved valget til bestyrelsen i landboforeningen og vil derfor danne en ny landboforening. For at få statsstøtte skal en forening have over 150 medlemmer, derfor opfordres byens borgere til at melde sig ind i den nye forening. Kontingentet er 2 kroner og foreningen bliver stiftet under navnet ”Landboforeningen af 1887 for Ribe by og omegn”. Der er 220 medlemmer, hvoraf 131 er Ribeborgere.

10 år med 2 dyrskuer
Herefter følger 10 år med 2 landboforeninger i Ribe. De afholder begge dyrskuer, for ”højrehøveder” og ”venstrehøveder” kan da ikke samles på samme skue. Det går øjensynligt godt for begge foreninger, så Ribe by klarer at leve op til sit ry som ”en god dyrskue-by”. Selvfølgelig har den kendsgerning, at der er tale om kampforeninger også betydning for, at skuerne er populære.
Den gamle forening ignorerer sin nye konkurrent, og der står intet i protokollerne om den nye forening. Det eneste tegn på en tvedeling af Landboforeningen er, at man ikke længere annoncerer i Ribe Stiftstidende, men kun i Ribe Folkeblad. Det er dog heller ikke værre, end at man midt i ufreden godt kan leje sit telt ud til ”Højres dyrskue” for 65 kr.
Ved dyrskuet i 1895 anmeldes 201 dyr og 71 præmieres. At et dyr præmieres, forpligter ejeren til at beholde dyret i egen husdyravl, således at kvaliteten i besætningen bliver hævet. Det er hele formålet med bedømmelsen og dyrskuet, at man finder de bedste dyr og bruger dem i avlen på gården. Sælger man dyret, skal pengebeløbet fra præmien tilbagebetales. Sådan forholder det sig ikke længere i dag, hvor der stadig kan vindes fine ærespræmier, men ikke pengebeløb.

Landboforeningerne samles
I 1894 er balladen mellem Landsting og Folketing igen faldet til ro. Tre år senere foreslår den nye landboforening i Ribe at forhandle om en sammensmeltning af de to foreninger. Året før var Bramming og Omegns Landboforening blevet stiftet, så udviklingen er naturlig. Sammensmeltningen bliver vedtaget i begge foreninger og siden er der kun afholdt ét dyrskue.

Årene op til 1. verdenskrig
I 1912 afholdes et stort anlagt Ungskue i Ribe, hvor der hovedsagelig fremvises unge dyr på under 3 år. Der arrangeres udflugter for de mange fremmede gæster til digeanlægget og Kammerslusen, og der arrangeres særtog helt fra Skjern.
Året inden 1. verdenskrig bryder ud, når man i 1913 at fejre Landboforeningens 50 års jubilæum på behørig vis. Dyrskuet afvikles med storstilet festlighed og mange indbudte gæster. Samtidig med dyrskuet afholdes et stats-dyrskue for hingste og et skue for tyre over 2 dage i slutningen af juli. Det hele forløber godt og det bliver en værdig fødselsdagsfest for foreningen.



Det store Ungskue i 1912 set fra Skibbroen. I baggrunden har man genopstillet en letvægts-kopi af den gamle byport – oprindelig fra Domkirkens genindvielse i 1904. Foto fra Torben Hestehaves samling.


Ribe Dyrskue i krigstiden
Første verdenskrig fra 1914 til 1918 lægger en dæmper på dyrskuet i Ribe. Der afholdes stadig dyrskue, men der bliver ingen optog med musik i gaderne, dans på Hovedengen eller fyrværkeri som afslutning på dyrskuet. Der er også en række forlystelser på pladsen som aflyses. Det gælder bl.a. skydeteltet og den såkaldte ‘kraftprøve’, hvor man slår med hammer på en affjedret blok. Det bestemmes også at alle aktiviteter skal slutte kl. 20.00.
Krigen får også betydning for forbindelsen til medlemmerne syd for grænsen. Siden det første skue i 1865 har de mange besøgende sønderjyder været en vigtig del af skuet. Mens krigen står på, er kontakten sydpå dog helt afbrudt.

Ribe Dyrskue vender stærkt tilbage
Efter krigen vender Ungskuet tilbage i 1919. Skuet forløber over 2 dage med indkvartering af tilrejsende på byens skoler, bro over åen og folkefest på Slotsbanken, samt dyrskue-frokost på Hotel Dagmar. De kommende år afholdes dyrskuet på almindelig vis.
I 1923 er Ribe Dyrskue udvidet til et fællesskue med stats-dyrskue for hingste. Igen forløber skuet over 2 dage og begge aftener med dans fra kl. 18 på både Industriforeningen, Afholdshotellet, Plantagepavillonen og på Klubbens Hotel, hvor festmiddagen også afholdes den første aften. Ribe Dyrskue er tilbage i fulde omdrejninger og sætter gang i hele byen.


Kilde: Ribe og omegns Landboforening – 1863-1963 af Aage Buchreitz.