Dyrskuepladsen i 2021.
Ribe Dyrskue er et af landets ældste dyrskuer og afholdes altid den sidste fredag i juli.
Danmarks smukkeste og ældste dyrskueplads
Hovedengen i Ribe har siden det første skue i 1865 dannet rammerne for Ribe Dyrskue. Den billedskønne placering er en vigtig del af dyrskuets DNA. Omgivet af Ribe Å og med den gamle by og domkirken i baggrunden er dyrskuets placering med til at skabe den helt særlige stemning, som ikke findes andre steder. Eller som Aage Buchreitz beskrev det i 1963:
Hovedengen, der ligger omklamret af den gamle købstads maleriske huse, hvorover domkirkens massive borgertårn rejser sig, er en af de smukkeste og mest særprægede dyrskuepladser i landet, og hvor kan man andre steder holde dyrskue midt i byens hjerte?
Omend der findes 2-3 dyrskuer ældre end Ribe Dyrskue, så er disse over årene blevet flyttet til nye lokationer. Hovedengen i Ribe er derfor i dag landets ældste aktive dyrskueplads.
Med knap 160 år på bagen har dyrskuet eksisteret sideløbende med mange historiske begivenheder. I det følgende ser vi nærmere på tiden fra det første dyrskue i 1865 og frem til 1960.
Postkort fra Torben Hestehaves samling: Ribe Dyrskue ved århundredskiftet, tegning af Tom Petersen
1863-1865
Det første Ribe Dyrskue afholdes 26. juli 1865 efter den ulykkelige krig i 1864, hvor Sønderjylland gik tabt og grænsen blev rykket mod nord helt op til Ribe. Forinden var Ribe og Omegns Landboforening blevet stiftet på Ribe Rådhus den 28. maj 1863, på initiativ af stiftamtmand H. C. Nielsen. Foreningen blev oprettet bl.a. med henblik på at afholde dyrskuer.
Den nye grænse betyder, at en stor del af den nystiftede forenings område ikke længere er tilknyttet moderlandet. Grænsen kommer derfor til at sætte et stort præg på det første dyrskue, hvor det hævdes, at ca. 1000 sønderjyder rejser til Ribe for at deltage. Ringriderkorpset rider inden skuet til både Egebæk Kro og Skallebæk Mølle for at tage imod de mange gæster fra Sønderjylland. De rider videre mod Sønderportsbro, hvor de to imponerende optog samles og går gennem byen til torvet med musikanter i spidsen. På torvet byder stiftamtmanden velkommen, og således bliver Ribes allerførste dyrskue en national festdag!
Resten af arrangementet foregår på Hovedengen, og dagen slutter med dans på en estrade og festfyrværkeri.
Ribe Dyrskue har fået en god premiere og det danner grund for det særligt folkefestlige, der også i dag er et særpræg ved dyrskuet.
1866-1882
Grænsen lukkes
Efterfølgende afholdes der dyrskuer hvert år og fortsat med deltagelse af dyreudstillere syd for den nye grænse. Det sættes der imidlertid en stopper for, da grænsen lukkes i 1877. Landboforeningen giver dog ikke op. I stedet afholdes et ”bidyrskue” i Rejsby, hvor de slesvigske boende medlemmer af foreningen kan få deres dyr bedømt. Disse bidyrskuer fortsætter, indtil grænsespærringen bliver ophævet igen i 1882. Der er generelt god tilslutning til dyrskuerne og der kører ekstratog fra og til Bramming.
1884
Dyr fra marsk og geest
I 1884 kommer der en kurre på tråden. Et nedsat udvalg skal komme med forslag til ændringer af dyrskue-reglerne. På næste generalforsamling forkastes alle udvalgets forslag, og medlemmerne af udvalget melder sig ud af foreningen. Stridsspørgsmålet drejer sig om, hvorvidt man kan bedømme dyr fra marsk og geest sammen – altså dyr der græsser i marsken eller på geesten (det højere land bag marsken). Hurtige forhandlinger ender med et nyt forslag, som alle kan tilslutte sig.
Kvæget bedømmes herefter i 4 rækker: 1) Slesvigsk kvæg, 2) Kvæg af marsken, 3) Kvæg af geesten og 4) Kvæg af andre rene racer. Stridsøksen begraves herefter – for en tid.
1887
En tid med Højre-Venstre splittelse
I Danmark er der imidlertid regeringskrise, idet Landstinget (med konservativ/højre dominans) og Folketinget (med Venstre dominans) er uenige om ledelsen af landet. I Ribe sker det samme i landboforeningen. Årets generalforsamling afvikles uden mislyde – i hvert fald i referatet. Men blot 18 dage senere udsendes et opråb til Ribes borgere. Højrefolkene føler sig systematisk udelukket ved valget til bestyrelsen i landboforeningen og vil derfor danne en ny landboforening. For at få statsstøtte skal en forening have over 150 medlemmer, derfor opfordres byens borgere til at melde sig ind i den nye forening. Kontingentet er 2 kroner og foreningen bliver stiftet under navnet ”Landboforeningen af 1887 for Ribe by og omegn”. Der er 220 medlemmer, hvoraf 131 er Ribeborgere.
1887-1896
10 år med 2 dyrskuer
Herefter følger 10 år med 2 landboforeninger i Ribe. De afholder begge dyrskuer, for ”højrehøveder” og ”venstrehøveder” kan da ikke samles på samme skue. Det går øjensynligt godt for begge foreninger, så Ribe by klarer at leve op til sit ry som ”en god dyrskue-by”. Selvfølgelig har den kendsgerning, at der er tale om kampforeninger også betydning for, at skuerne er populære.
Den gamle forening ignorerer sin nye konkurrent, og der står intet i protokollerne om den nye forening. Det eneste tegn på en tvedeling af Landboforeningen er, at man ikke længere annoncerer i Ribe Stiftstidende, men kun i Ribe Folkeblad. Det er dog heller ikke værre, end at man midt i ufreden godt kan leje sit telt ud til ”Højres dyrskue” for 65 kr.
Ved dyrskuet i 1895 anmeldes 201 dyr og 71 præmieres. At et dyr præmieres, forpligter ejeren til at beholde dyret i egen husdyravl, således at kvaliteten i besætningen bliver hævet. Det er hele formålet med bedømmelsen og dyrskuet, at man finder de bedste dyr og bruger dem i avlen på gården. Sælger man dyret, skal pengebeløbet fra præmien tilbagebetales. Sådan forholder det sig ikke længere i dag, hvor der stadig kan vindes fine ærespræmier, men ikke pengebeløb.
Ribe Dyrskue omkring år 1900. Bro over åen til Hovedenengen og videre hen over et vådt stykke eng.
Foto fra Torben Hestehaves samling.
Landboforeningerne samles
I 1894 er balladen mellem Landsting og Folketing igen faldet til ro. Tre år senere foreslår den nye landboforening i Ribe at forhandle om en sammensmeltning af de to foreninger. Året før var Bramming og Omegns Landboforening blevet stiftet, så udviklingen er naturlig. Sammensmeltningen bliver vedtaget i begge foreninger og siden er der kun afholdt ét dyrskue.
1912-1913
Årene op til 1. verdenskrig
I 1912 afholdes et stort anlagt Ungskue i Ribe, hvor der hovedsagelig fremvises unge dyr på under 3 år. Der arrangeres udflugter for de mange fremmede gæster til digeanlægget og Kammerslusen, og der arrangeres særtog helt fra Skjern.
Året inden 1. verdenskrig bryder ud, når man i 1913 at fejre Landboforeningens 50 års jubilæum på behørig vis. Dyrskuet afvikles med storstilet festlighed og mange indbudte gæster. Samtidig med dyrskuet afholdes et stats-dyrskue for hingste og et skue for tyre over 2 dage i slutningen af juli. Det hele forløber godt og det bliver en værdig fødselsdagsfest for foreningen.
Det store Ungskue i 1912 set fra Skibbroen. I baggrunden har man genopstillet en letvægts-kopi af den gamle byport – oprindelig fra Domkirkens genindvielse i 1904. Foto fra Torben Hestehaves samling.
1914-1918
Ribe Dyrskue i krigstiden
Første verdenskrig fra 1914 til 1918 lægger en dæmper på dyrskuet i Ribe. Der afholdes stadig dyrskue, men der bliver ingen optog med musik i gaderne, dans på Hovedengen eller fyrværkeri som afslutning på dyrskuet. Der er også en række forlystelser på pladsen som aflyses. Det gælder bl.a. skydeteltet og den såkaldte ‘kraftprøve’, hvor man slår med hammer på en affjedret blok. Det bestemmes også at alle aktiviteter skal slutte kl. 20.00.
Krigen får også betydning for forbindelsen til medlemmerne syd for grænsen. Siden det første skue i 1865 har de mange besøgende sønderjyder været en vigtig del af skuet. Mens krigen står på, er kontakten sydpå dog helt afbrudt.
1919-1923
Ribe Dyrskue vender stærkt tilbage
Efter krigen vender Ungskuet tilbage i 1919. Skuet forløber over 2 dage med indkvartering af tilrejsende på byens skoler, bro over åen og folkefest på Slotsbanken, samt dyrskue-frokost på Hotel Dagmar. De kommende år afholdes dyrskuet på almindelig vis.
I 1923 er Ribe Dyrskue udvidet til et fællesskue med stats-dyrskue for hingste. Igen forløber skuet over 2 dage og begge aftener med dans fra kl. 18 på både Industriforeningen, Afholdshotellet, Plantagepavillonen og på Klubbens Hotel, hvor festmiddagen også afholdes den første aften. Ribe Dyrskue er tilbage i fulde omdrejninger og sætter gang i hele byen.
1924-1940
Ribe Dyrskue under Den Store Depression
Ribe Dyrskue var umiddelbart i fremgang efter afslutningen af 1. verdenskrig, men ligesom for resten af verden, lurede tunge skyer i horisonten.
I 1928 udstiller Alfa Laval som de første malkemaskiner på Ribe Dyrskue. Billedet er formentlig fra samme år. Foto fra Torben Hestehaves samling.
Hen mod slutningen af 1920’erne begyndte den økonomiske situation at kunne mærkes. Der var dog stadig teknologiske fremskridt i landbruget, som blev præsenteret på dyrskuepladsen, og i 1928 var firmaet Alfa Laval de første til at udstille en malkemaskine. På det tidspunkt havde omkring 1% af de danske gårde allerede anskaffet sig en malkemaskine, men man skulle alligevel igennem en økonomisk krise og endnu en verdenskrig før malkemaskinen blev bredt udbredt.
De nymoderne malkemaskiner på Hovedengen var dog ikke nok til at trække folk til dyrskuepladsen, og samme år (1928) var besøgstallet helt nede på 2.000 gæster. Der er dog stadig en vis tilfredshed at spore med arrangementet i pressen.
De kommende år var svære tider og i årene omkring 1936-37 bed krisen hårdt i dyrskuet.
I 1939, hvor billedet er fra, foregik det på det område, som i dag huser Tømmergangen og Samlerstalden, mellem Seminarievej og Tvedgade. Foto fra Torben Hestehaves samling.
Særligt kneb det med dyretilmeldinger i en sådan grad, at man overvejede helt at lukke ned. For at gøre ondt værre, så umuliggjorde kvægtuberkulose afholdelsen af skuet i 1938 og 1940 og der var i disse år kun mindre arrangementer for testede dyr oppe i byen.
1941-1944
Besættelsen
Efter et års pause vendte Ribe Dyrskue tilbage på Hovedengen i 1941 under den tyske besættelsesmagt. Der blev udstillet 130 dyr, hvoraf 60 var heste. Der var en lille maskinudstilling, ingen forlystelser, men alligevel overraskende mange besøgende. Man havde forventet omkring 2.000 gæster ligesom i 1928, men 3.500 besøgte dyrskuepladsen.
Markedspladsen ved Samlerstalden, maj 1938. Foto fra Torben Hestehaves samling.
De kommende år under besættelsen bød på stigende besøgstal. Dyrskuet arbejdede sig paradoksalt nok langsomt ud af 1930’ernes krise. Danskernes trang til at samles havde igen gjort det populært at tage til dyrskue. Og så kunne dyrskuet afholdes relativt upåvirket af verdenssituationen.
Hoppe-kåring i Ribe by, 1940. Foto fra Torben Hestehaves samling.
K. H. Rosenstand beskrev det i Vestkysten i 1944 således:
”Der er mange at Aarets, specielt Sommerens, Fester i ens Fødeby, der ganske har skiftet Karakter, (...) men Dyrskuerne har endnu omtrent den samme Karakter.”
I en længere kronik beskrev Rosenstand, hvordan dyrskuet mindede ham om hans barndom, hvor han ”efter en søvnløs Nat – af lutter Spænding – vandrede (...) over Broen iført nystrøget Kadettøj. Jeg kan endnu høre den grungende Lyd paa Broens Planker.”
Man fristes til at tolke, at der i de detaljerede beskrevne barndomsminder også lå en flugt tilbage til en tid før besættelsesmagten – tilbage til dengang hvor ”Kaffepunschene var billige og urationerede”, som han skrev.
Hingste-kåring i Ribe by, 1940. Foto fra Torben Hestehaves samling.
Netop 1944 blev et rekordår for dyrskuet med 6-7.000 gæster på Hovedengen. Der deltog kun kvæg som havde bestået kvægtuberkuloseprøven og der var for første gang flere kvæg af malkekvægs-racerne end korthornskvæg. Forlystelserne var vendt tilbage til dyrskuepladsen med gymnastik, tivoli og tombola og mere end 1.000 besøgende deltog i asfaltballet på torvet om aftenen. De Allierede var knap to måneder forinden gået i land i Normandiet og der var optimisme at spore.
1945
Danmarks befrielse. Frit land og festligt dyrskue
Det første dyrskue i Ribe efter Danmarks befrielse blev afholdt fredag 27. juli 1945. Det var en regnfuld affære, men det holdt ikke folk væk og 5.000 gæster besøgte Hovedengen. Om aftenen var der gang i byens gader og hele 1.908 feststemte gæster trodsede vejret og indløste billet til asfaltballet. Der blev danset på livet løs i øsende regnvejr. Danmark var blevet frit igen.
1946-1959
1950’ernes opblomstring
De kommende år gik det godt for dyrskuet og 1950’erne var gyldne tider for dyretilmeldinger og besøgstal. I 1954 meldes der i første omgang om 10.000 besøgende gæster, men det nedjusteres dog kort efter til 9.000. Samme år afholdte man knallert- konkurrence, hvor unge folk på knallert dystede i at komme hurtigst igennem en bane med sjove forhindringer. Underholdningsindslaget kunne i sin munterhed siges at være en forløber til dyrskuets nuværende publikumsmagnet: VM i Gummistøvlekast.
Ejnar Tykgaard fra Bramming blev vinderen af knallert-konkurrencen i 1954. Foto fra Vestkysten.
I 1956 var Ribehallen under opførelse, og dyrskuets sekretær beklagede sig i Vestkysten over de vanskeligheder, det gav med at omlægge dyrskuepladsen som siden 1862 havde benyttet sig af den samme opbygning. Ribehallen blev dog efterfølgende en vigtig brik omkring dyrskuet og samarbejdet har fungeret siden.
Maskinudstillingen voksede betydeligt op igennem 1950’erne og flere og flere landbrug anskaffede sig en traktor. De nye tider betød også, at arbejdshesten ikke længere var eftertragtet, og interessen for dyrskuets hesteudstillingen faldt kraftigt. Værst stod det til i 1958, hvor der blot deltog 4 heste på hele skuet.
Oversigt over tilmeldte dyr, 1953-1959. Fra dyrskuets arkiv.
I Vestkysten skrev man lidt vemodigt om antallet af heste:
“Det er vel tidens tegn, at fremstillingen af heste er i tilbagegang. Tilbagegangen er bare så voldsom at man næppe helt kan forstå det.”
Over de kommende år måtte dyrskuet arbejde på at genopfinde hesteudstillingen.
I 1959 meldte man om rekordhøj tilmelding af dyr og maskiner. Der var tilmeldt hele 307 dyr og man glædede sig over en fremgang til 14 heste, omend der desværre ikke var nogen jyder eller belgier iblandt. Noget kunne tyde på, at der var arbejdet intensivt med at bringe hestene tilbage på dyrskuepladsen. Man havde nemlig både arrangeret hestevæddeløb, hvor alle kunne deltage, samt forskellige rideopvisninger fremført af den lokale nyoprettede rideklub.
Den årlige midlertidige dyrskuebro med den nye Ribehallen i baggrunden, 1961. Foto fra Torben Hestehaves samling.
Der anlagdes fortsat en midlertidig bro fra Skibbroen hen over åen og det første man som gæst mødte på Hovedengen var Kjærs store forlystelsespark med spritnye “hypermoderne radiobiler”, lykkehjul, skydetelt, Monte Carlo og Nordeuropas største svingkarrusel.
1960
Vi slutter vores beretning i 1960, hvor dyrskuet for første gang nåede op over 10.000 besøgende - det er sidenhen kun sket i 2023 og 2024. Om formiddagen lignede det ellers en regnvejrsdag, men ved middag klarede det op og folk strømmede til dyrskuepladsen. Vestkysten beskrev arrangementet som “et broget folkeliv på den grønne eng” med dyr til bedømmelse i ringen, tombola, særudstillinger, forlystelsespark og stor tilstrømning af publikum.
Annonce fra Kjærs forlystelsespark på Ribe Dyrskue i Vestkysten, 1959.
Ligesom året før blev der afholdt hestevæddeløb, men denne gang var der også ridebanespring og stafetridning. Dagen sluttede med rideopvisninger og aftenen bød på et stort anlagt bal i den nybyggede Ribehallen. Ribe Dyrskue havde nået nye højder.
År for år kortlægges et stykke af Ribe Dyrskues historie og vi arbejder os langsomt frem mod i dag. I 2025 vil vi se på 1960'erne og nogle årtier frem.
Materiale fra:
Ribe og omegns Landboforening – 1863-1963. Publikation af Aage Buchreitz.
Torben Hestehaves samling af foto og postkort.
Vestkysten og andre aviser.
Ribe Byhistoriske Arkiv.
Dyrskuets arkiv.